Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ingen Ting at tage sig sor, og saa grubler man
over sig selv as lutter Kjedsomhed, man seer sig selv
som i et Speil. Var jeg sluppen ud, troer jeg vist,
jeg vilde have berovet mig den Fornoielse at møde
Dig oftere, min kjære Morbroder, idetmindste for
det Forste De slaaes jo paa et eller andet Sted,
i Asrika, i Ostindien; jeg vil tage Tjeneste, det er
dog det Eneste, jeg duer til, og skulle vi nogensinde
senere modes, lover jeg Dig, at det ikke skal blive i
Varetregtsarresten.«
Der laa noget forunderligt eerligt og freidigt i
denne Forsitri11g, hans Line havde et Udtrvk af
.sZengivenhed, som atter greb den gamle General.
»Du skal ikke tage Tjeneste, hverken i Asrika
eller i Ostindien, Du duer ligesaalidt til Soldat
som til at være Lriiidiiiriiid3«
»Hvad skal jeg da bestille?«
Povitz havde draget ham hen i et Hjorne as
Arresten, Lægen talte med Sidsel, Ingen gav Agt
paa hvad der foregik mellem Onkel og Sosterson.
»Frantsl Frantst« udbrod Povitz og lagde sin
Haand paa hans Skulder. »Tu har gjort mig
megen Sorg i dine Dage.«
»Ja, jeg veed det nok,« svarede Hardenberg
Carit Etlar1 Underveis· 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
