Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Gazela lvttede til med den dvbeste Interesse
Hun sad med Faderens Haand i sin, boiede sig over
ham, saae paa ham med sine tankefulde og blide
Pine, i hvis Lvss og Straaler han altid havde sogt
sin Lokke.
»Hvor alt dette ligner Dig,« hviskede hun, »Du
er saa ædel og stor, din Natur er at glemme Dig
selv, for at tænke paa Andre. Vliv ved! "DU sor-
tæller saa smukt-«
,,Frelst er han,« vedblev Povitz, »det vil sige,
han er nde af Arresten; men hvad forslaaer vel det?
Saasnart —Dagen grher, ville de sætte efter ham,
Politi og Soldater paa alle Veie, hvor skal han
skjule sig, det stakkes Menneste? Faa de fat paa
ham igjen, vil han være langt værre faren end for.
Det gjælder om at lade ham forsvinde; det er der-
paa jeg grunder. —— Tra, med dit klogtige Hoved,
maa komme mig ti"lhjælp, min sode Gazelal Find
paa noget. Hvad svnes Tu, om vi toge ham med
os et lille Stykke Vei en kort Tid, for at faae ham
over Græ11dsen«k«
»Det er jo en vpperlig Jdee,« udbrod hun
henrykt, »han kan saa godt sidde inde hos’ osZ i
Vognen, han horer da med til vort Selskab, til vi
naae Hamborg Pladsen vil maaske blive lidt min-
—-..-.;.
« ? 1Æ·· ·,)-:«’" :
fzsps - 13-
. t.
C
.-,sr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
