Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
troer, at en Dame giver sin Handske bort, uden at
hun jo lader Haanden folge med, idetmindste et lille
Stykke af den. Handsken er heller ikke alene, ved
Siden af den ligger der en Sløife fra Versailles,
en Vuket fra Paris, et Fotografi fra Baden-Baden.
—- Og det vil De finde Dem i, De! Svar mig,
tænker De endnu paa Luliin og hans Ambroisie?
— De, som staaer saa uendelig hoit i Deres egen
Mening, vil nøies med at gjælde saa lidt i Andres?«
Medens han sagde dette og standsede foran
hende, alvorlig, bleg, overlegen som altid, med en
Mine som en Dommers, foregik der en paafaldende
Forandring med Gazela. Det var som om der brast
noget i hendes Bryst, og den Mine af Spot, af
fornem og krænket Værdighed, der ellers adlod hen-
des Villie, forsvandt. Hun lioiede Hovedet dybere
og dybere, hun skjulte sit Ansigt i Liimmetorklaeden
for at han ikke skulde see, hun grced.
»Skaf mig min Handske igjen,« hviskede hun,
,,kan De det, vil De det? Forlang den tilbage af
ham, han tor ikke nægte mig noget.«
Hardenberg smilede godmodig, rystede paa Ho-
vedet og svarede: ,,Det tor kun Den sige, som ikke
har nægtet ham noget. Men De skal faae Deres
Handske igjen, jeg lover Dem det.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
