Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
den Ud fra Muren. Stigen styrtede omkuld med et
tydeligt Vrag, fonderslog en stor Terrakottavase paa
Græspladfen og en Række Urtepotter i Bedene neden-
under. Englænderen stirrede med den dybeste Rædsel
efter den.
»Altfaa My·lordl« vedblev Hardenberg »er det
os To, som skulle tale et Ord sammen. Jeg sad
.iafteu og betænkte mig paa at gaa til Dem, uu
kommer De til mig, behag for det Forste at forklare
Dem over Grunden til den paafaldende Opmærksom-
hed, De viser mig og min Familie?«
Donglas stod i en særdeles- ubetvem Stilling
paa Muren. Der var noget hoist uhyggeligt i at
see ned mod Jorden; et Feiltrin, en eneste uforsigtig
Bevægelse vilde lade ham tabe Ligevægten. Hans
Øine syntes at udvide sig, den Haand han holdt sig
fast med, begyndte at zitre fom i Krampe. Det var
umuligt at være Helt i et saadant Øieblik
,,Jeg har ikke vist Dem nogen Uopmærksomhed,«
mumlede han.
»De bekrandser inat mit Vindue, og imorges laa
der en stor og duftende Buket hvide Roser paa mit
Gulv, forgangen Dag fandt jeg en lignende paa
min Plads i Jernbanevognen. Naar det ikke gjælder
mig, maa der altsaa være en Anden, De bestemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
