Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
disse Fortriu bevidst. Man havde io omtalt dem fra
hendes tidligste Barndom, smigret hende, forgudet
hende, lovsungen hende i Vers og i Prosa, hvor-
ledes skulde det da være muligt andet? — Hvad saae
og oplevede hun da denne Tag, som hun ikke havde
seet tilsorn? Var det den friske Luft, de solbelyste
Bjerge og Floden, der bugtede sig med sin klare Strom
mellem Talens Stene, var det Generatens velsig-
nendeSmil, eller Hardeuhergs onihnggelige, agtpaa-
givende Blik og den Behændighed, hvormed han greb
Toilen og ledede hendes Hest over Klipver og Stene,
eller var det maaske disse forenede Omstændigheder
tilsammen, der gjorde, at Alt idag foretin hende
nyt og fremmed, rigere og herligere end nogensinde
for? Hun sad tav-I- og opmærksin og lyttede til
hans Fortælling om det, han selv havde opfattet af
Naturen og gjort til lszjenstand for sin Tante; det
overbevisende i hans Stemme, det ildfulde Liv, han
fremmanede for hende, hans Udbrud og Henrvkkelse
tiltalte hende med en forunderlig Magt og lod hende
folge med i den friske Stromning, han bragte over
hendes Tilværelse Hun greb sin Faders Haand,
kyssede den og forsikrede ham, at saa lykkelig en Dag
havde hun aldrig levet. — Det er bestandig vor egen
Stemning, som giver alt omkring os Liv og Farve.
Ziir-
i
i
s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
