Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
hun denne Morgen kun havde skænket sin Paa-
klædning saare ringe Opmærksomhed
Marnolf havde modt hende i Selskabslivet, der
var hun den overmodige og seirrige Herskerinde,
straalende i Flor og Blomster og Kniplinger, der
lynede Jnvelerne i hendes duftende Haar, der var
hendes fristende Blik, hendes Smil en Gunst, medens
hun saae sig omringet og hyldet af Alt, hvad der
var udmærket ved Rigdom, Rang eller Talent. Nu
modtes de igjen, ude i Nyboder, i et lille, lavt
Værelse, hvis Gulv var i den Grad bestroet med
Lærred, Seilgarn, gamle Aviser og en Mængde
andre Gjenstande fra Jndpakningen til Reisen, at
hun neppe vidste, hvor hun skulde sætte sine Fodderu
Paa Bordet saaes et nedbrcendt Lys, en halvtomt
Vinflaske, et Spil Kort og en blankpoleret Sabel,
paa en af Stolene to uhyre lange Vandstovler, kjær-
ligt sammenknyttede i deres egne Stropper. Mellem
disse Omgivelser stod hun l)alvpaaklædt, bøiet af
Fortvivlelse, skjælvende og stottende sig til en Stol
for ikke at falde. Hun knugede Torklædet i sine
Hænder, foldede dem derefter ydmygt og bedende
foran ham, og ventede neppe til Døren var lukket
efter Oppasseren, for hun udbrod:
»Kjender De mig? — Jeg er Helene Fersen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
