Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
142
Jakobes Hækletoi hvilede i hendes Skjød, hun sad
og tørrede sine Øine Hardenberg derimod gyngede
sig paa sin Stol og pillede Vlomsterne istykker i den
nærmeste Vase. Hans Aasyn antog efterhaanden et
Udtryk af Spot og Tvivl. Da Gazela endelig tav
og saae hen paa ham med en sporgende Mine, som
om hun ventede sig et Udbrud af hans Beundring,
reiste han sig smilende.
»Hvad dog de Avisskrivere og Romanforfattere
kan finde paa,« sagde han, »altid i den syvende
Himmel, altid overspcetidte og fantastiske Det er
denne usunde Fode, der fordærver vore unge Damer.
J deres indbildte Verden mode de lutter Helte, lobske
Fyre, der rntte med Liv og Ære, som om det var
en Tvebak de gav bort; i den virkelige Verden der-
imod, hvor alt gaaer mere ædrueligt til, finde de
kun jevne og siikkelige Folk, der holde sig til Jorden,
dem rynke de paa Næsen as, de kjede dem.«
Gazela saae sorbavset paa ham. Hun blev
dybt bedrovet over dette hensynslose Svar.
»Men Marnolf da,« udbrød hun, »min Helt!
mit Jdeali hvad siger De om ham?«
»Deres Marnolf er en stor Tosse, han stikker
jo en Skov ibrand for at brænde en Myg.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
