Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Foreren lader dem. skjotte sig selv, medens han ahn-
nende en Sang eller rogende en Cigarette vandrer
langs med Groftekanten, og det gaaer videre, opad
og nedad. Hist og her kommer et Kors tilsyne, en
Pcel eller en dlaagraa Marmortavle til Minde om
en uforsigtig Reisende, som Stormen, Morket eller
Snefoget har grebet. Graven staaer bestandig aahen
for hans Efterfolger, men hvem tænker vel derpaa?
Man vandrer sorglos paa dens Rand, Livet kalder
og svager: lad de Dode begrave deres Døde
En Englæuder besogte engang denne Egn, for-
talte Foreren, han havde en eneste Datter, ung og
rig, med alle en lykkelig Fremtids Løfter skrevne i
sit Aafyn, en dristig Rytterske desuden. En Aften
tom Faderen alene tilbage fra en lang Ridetour.
Damens Hest havde begaaet et af disse Feiltrin,
for hvilke der ingen Bod og Bedring gives-, for
hvilke man ogsaa sparer sig enhver Undskyldning til
Samfundet Den var forsvunden tilligemed sin
Rytterske i Afgrunden. Man søgte og søgte, men
fandt intet. Deres Fører var en ung gulbrun
Spanier, sortoiet, vidunderlig smuk. Den unge
Lady havde havt ham i sin Tjeneste fra den første
Dag, de kom til Luchon, hun havde forceret ham
en prægtig, sort Floiels Troie med blanke Selv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
