Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
falde, udstødte et dæmpet og klagende Hvl og trængte
sig nærmere til Ratino.
De enkelte Vindstod bleve skarpere og gik over
til langtrukne Hvin og et Balder, der tignede en
fjern Torden. «Sneen dannede et bestandigt tykkere
Lag over Stien og hvirvlede iveiret fra enhver
aaben Kloft som en tæt og hvid Sky, der gjorde
det umuligt at see frem for sig.
»Aal det er ikke det Værste,« ytrede Ratino
paa Hardenbergs Spørgsmaal, »Sneen kan vi komme
igjennem, den er let og blod endnu, Frosten begynder
forst med Solnedgang, og vi have Dagen for os.«
»Hvad er da det værste?« spurgte Hardenberg
»Hvirvelvinden,« svarede han dæmpet, »det er
Troldens Aande, griber den os —.« Han fuldendte
ikke sin Mening, men begyndte paany at udstode
Trusler og Forhandelser mod Maladetta, dennegang
mindre hoirostet, som om det kun var en Privat-
fornøielse, han tillod sig; han ledsagede ethvert Ud-
brud med en Bevægelse as Tungen, som ikke lod sig
misforstaa.
Vildere og mere truende blev alt omkring dem,
Klipperne hoiere, Stien smallere og gik i Zigzag
op ad Bjergets Sider. Uhvre Blokke taarnede sig
ud over Afgrunden, i Stillinger saa fantastiske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
