Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
modigt Smil: »Hvor De dog har en daarlig Tro
om mig, Frantsl —- Han der har skænket mig sit
hele Liv, hver en Tanke og hver en kjærlig Folelsez
jeg skulde ikke kunne skænke ham en Time. — Han
har altid levet sor mig, jeg tor ikke udsætte mig for
at lide sor ham! — Hjælp ham!« vedblev hun,
med hævet Rost og strakte Armene frem for sig,
»og naar De har fort ham igjennem Kloften, kom
saa tilbage, saa vil jeg knale for Deres Fod og
vente paa Dem her. — Det skal være som jeg
siger,« tilfoiede hun dvdende, »fordi det er min
Villie og fordi jeg dog er mere end en Mulighed.«
Dette Sprog forstod Hardenherg Han boiede
sig ned og kossede hendesHaand, det var den første
Gang, han nogensinde havde gjort det, han sogte
hende et Sted ud mellem Klipperne, som tilbod Læ
sor Stormen, han gav hende alle de Shavler, Ra-
tiuos Pakke indeholdt, svolrte hendes smaa Fødder
ind i et af de tokkeste Tæpper, derefter gik han hen
til Generalen, slyngede sine Arme om ham og bar
den gamle Mand op igjennem Klosten.
»Hun vil det saaledes,« sagde han til Povitz,
og Povitz fandt denne Grund fuldkommen tilstrække-
lig, han tav og vedblev blot at stirre efter Gazela,
saalænge han kunde eine hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
