Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
thi saaledes forholder det sig: idag har De levet
mere end i hele Deres foregaaende Liv, ligesom De
idag for forste Gang har ladet Deres Naturs rette
Indhold komme tilsvne.«
Saaledes vedblev han at tale, blandede Spog
og Opmuntriug med Alvor, for at hun skulde
glemme sin Træthed, medens han ledede hende opad
den steile Sti, hvor Jord og Sne og Klippestvkker
rullede bort under deres Fodder, hvor hun hvert
Øieblik gled ud og faldt tilbage i hans beskyttende
Arm. Tsa hun tilsidst ikke kunde mere, men aande-
los og skjælvende stod stille, uden dog at turde til-
staa, hvor træt hun var, bar han hende, som man
bcerer et lille Barn. Hun lagde sit Hoved paa
hans Skulder, hun omslvngede hans Hals med sine
Arme, blandede sin Aande med hans, og hendes
duftende Haar streifede ved enhver Bevægelse hen
over hans Kinder. Han kunde fole hvor heftigt
hendes .·l·3ierte bankede, og hvergang han saae ov,
modte han to straalende og talende Øine, der uaf-
brudt vedbleve at betragte ham.
»De mener ikke et Ord af alt hvad Te siger,«
ytrede hun omsider, »intet om mine Fortrin, intet
om min fuldprcegede Natur; men bliv kun ved
alligevel, det lvder saa smukt at bore. — Jeg er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
