Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
dog derpaa og onsker at finde et Udtryk for sin Tak.
— Jeg har lagt Mærke til Dig i den sidste Tid,
der er foregaaet en stor Forandring med Dig, jeg
kjender Dig næsten ikke mere. Dit glade og over-
givne Sind er borte, der er noget, Tn kæmper for
at skjule. Hvad fattes Du, min Sort? Er der en
Sorg, der tnnger Dig, en Sag, hvori jeg kan
bjælpe?« — tal! Det er min Sosters Barn, jeg
beder derom, det er din bedste Ven, der forlanger
at vide det.«
»Min kjære Onkel!« svarede Hardenlierg bevæ-
get. »Jeg fattes intet. —- Ja oist er jeg forandret,
jeg mærker det selv, hvergang jeg tænker tilbage paa
min lnstige Fortid, da jeg vaagnede op med Hovedet
fuldt af Jiidfald og Planer og aldrig fandt Dagen
lang nok tit at fnldlnjrde dem. Det var Solskin
dengang, jeg var glad, jeg var fri —«
»Og nu er Du bunden, mener Du?«
»Nei, misforstaa mig ikke, det er kun en Erin-
dring, ingen Beklagelse. — Jeg fattes intet og jeg
savner intet.«
»Det vil sige, Du har ingen Tillid til mig,
Du! — har ieg fortjent det? — Kom herhen til
Vinduet!« vedblev han mere dæmpet. — »Siig mig,
er Gazela Skyld i din Sorg, — holder Du af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
