Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
»Jeg har sovet slet inat,« sagde hun. ,,Du
bryder Dig vel ikke om, at jeg bliver inde i mit
Værelse i Formiddag og nægter at tage imod?«
,,Det lader fig ikke gjøre mit Barn! Du husker
nok, Frants bad om at forestille os sine Bekjendte;
han vil finde det- uopmærksomt, hvis Du blev borte«
,,Aa, han savner vist ikke mig, naar Du er
· tilstede Desuden, disse fremmede Mennesker, —— jeg
er virkelig meget svag og afkræftet idag. — Jeg er
ogsaa bedrøvet over, at vi skulle miste Frants,« til-
· foiede hun med Taarer i Øinene ,,Jeg duer slet
ikke til at tage mod Besøg Føi mig derfor denne
ene Gang, væk sod og god som altid, og lad mig
blive derinde «
Povitz trak paa Skuldren. Gazela havde seiret,
som hun pleiede; hun kyssede Generalens hvide Haar
og vendte tilbage til sit Værelse
En Time senere ringede Hotelklokkerne til Fro-
kost, Promenaden blev forladt, Solen skinnede, Spor-
vene kvidrede ude i Accasietræet, smaa Rykterskarer
droge op i Bjergene Gazela havde ladet sig klæde
paa, nydeligt og smagfuldt som fædvanligz det var
en Fornøielse hun idag tilstod sig selv, siden hun
ikke agtede at vise sig for Nogen. Hun sad ved
Vinduet med Haanden under Kinden og saae meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
