Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
alene, reise saalangt, som Himlen blaaner og Havet
naaet, indsuge i sin Sjæl alle de Skjønheden den
Fiinhed og Ynde, enhver Handling udsolder, hore
hende tale, bede, fordre, hendes sorglose Latter,
være den Forste, der modtager hendes Blik om
Morgenen, den Sidste, der seer det sænke sig om
Aftenen, leve i hendes Hjerte, bo i alle hendes
Tanker. —- .-nmnie Drommel svgelige Længslerl
hvorfor komme J til mig, til en Mand, der hidtil
har havt saa lidt med Jer at bestille? — Gazela!
jeg elsker Dig. Jeg betroer det atter og atter til
disse Blade, jeg elsker Dig, horer Du! saa dybt,
saa reent og saa brændende lidenskabeligt, som nogen-
sinde en Kvinde er bleven elsket. Veed Du, hvad
det er at elske? — At see Dig gjør mig glad, jeg
velsignet den Luft, Du indaander, og alt, hvad der
er godt og kjont og stort i mig, det vækkes, det
kommer frem til Liv og Lykke under dine Oines
Sollys — Og Du og jeg skal skilles, stilles! og
Du skal aldrig ane, hvorledes Du har været gjemt
i mine Ønsker, hvor dyb og hvor inderlig, —- o min
Gud! hvor hengiven og ydmygt forsagende tillige,
denne mit Livs eneste og bedste Lykke har været.«
Hun gjentog hans Navn med en Jubel, der
udtalte alt hvad et Bryst kan gjemme af Glæde og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
