Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A
235
for Jesu Christi Skyld, hliv ved at bære mig i dit
Hjerte, farvel, farvel! — Nu kan an komme til at
bruge sine lange Bene.« Han kyssede hende paa
Haand og Mund og red bort, det snareste Hesten
kunde love. Men hun laa tilbage paa Diget og
vred sine Hænder og løftede dem op mod Himlen,
mens hun bad til Gud om Hjælp og Frelse.
Nedenfor Herregaarden laa et lille Huus med
en Kaalhave og et gammelt Ædletræ, hvis hængende
Grene næsten skyggede over den hele Have. Der
boede Jlse med sin Faster Snsanne Kaas. Hendes
Forældre vare dode og havde ikke efterladt noget,
Frøken Susannes Midler strakte heller ikke langt, de
bestode i det lille Huus med Kaalhaven og en
Naadegave i Penge, som hendes Fætter Jorgen
Glov til Jlensvorg havde tilstaaet hende.
Jlse fnldte sit sextende Aar og Faster Sanne
var henved halvtreds, da Ulnkken hændtes hos Mor-
ten Agersborg paa Aasen. Der var gaaet tre Aar
hen siden, men Jakob Hoeg havde ikke ladet hore
fra sig. Hans Navn blev sjelden nævnet, og naar
det skete, rystede Sanne paa Hovedet med en Mine,
som ikke robede gode Tanker. Da det fjerde Aar
begyndte, kom der en Aften en Bissekrwmmer ned
til Stedet og falbod sine Skatte. Faster Sanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
