Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
første Salige. Aldrig hun brød sig om Andet end
sit Huus og sin Gjerning, arbeidede og sled i det fra
Morgen til Vægteren raabte. Om Søndagen sad
hun gjerne og saae ud igjennem de smaa, grønne
Ruder, mellem Reb og Grimer, paa Folk, som kom
forbi. Naar jeg saa vilde gjøre hende en rigtig For-
nøielse og spadsere op paa Kirkegaarden, eller ned og
see paa Stranden med hende, sagde hun altid: Lad
det være, Fatterl hvad skal jeg ud at spadsere for,
og slide paa mit nye Toi, naar jeg kan hjælpe mig
herhjemme med det gamle. Paa Kirkegaarden maatte
hun alligevel, den Sjæl! Jeg har ikke rigtig for-
vunden det endnu, skjøndt det er over et Fjerdingaar
siden. Her skal Raadmand see, hvad jeg bringer med
til den Anden!« Efter disse Ord aabnede Peter Siple
atter for Posen og gav sig til at søge i den. —
»Sikken en kjon lille Tingest, jeg har ladet stadse op
til hende, det var saamæn min Brudegave til den
forste, nu gaaer den as By til den næste Guld-
smeden sagde, at den saae ud som en Lugtedaase, men
egenlig er det en Peberbosse. —— Den lille Frøken
sidder vist og fryser, De trænger til en Naal til
deres Kavei, bi lidt! den kan bekommes.« —— Atter
blev Posen aabnet, og denne Gang viste der sig et
Brev vældige Knappenaale. Idet Siple drog Haanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
