Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Hun boiede sit Hoved endnu nærmere mod hans,
men svarede ikke, hvad Raad havde hun vel at give,
hun led jo selv under denne nboielige Strenghed, som
stasngede Døren for ethvert ’Haab. — Da var det,
som om han drog Styrke af hendes Svaghed, og
idet han folte Taarerne fra hendes Kinder falde paa
sit Ansigt, smilede han og hviskede: ,,Dn maa ikke
sorgeAntonie, det vil gaa, det maa gaa og jeg bliver
ikke trirt og lader mig ikke afvise. Saasnart jeg
imorgen finder Leilighed, vil jeg tale med ham, trodse
den Haan, der ligger i hans Ord og Adfirrd, jeg vil
sige ham Alt, og Du skal see, han vil lytte til mine
Ord og give efter for mine Venner. Det har varet
mit Haab og min faste Tro, at min Kjærlighed skulde
komme som en Lykke til Dig, ikke som en tyngende
Sorg, Du skal hirve dit Hoved og virre det samme
glade, syngende Barn som den Aften, vi forste Gang
saae hinanden.«
Hendes Svar blev kun hort af Den, for hvem
det var bestemt, han saae paa hende uafbrudt, han
vilde skaffe sig Erstatning for hvad han havde maattet
undvære om Dagen. Hun rakte ham begge sine
Hænder, som om hun troede, at den ene ikke var
nok, han kyssede disse hvide Hænder, og Tiden,
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
