Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
»Aa nei endda,« svarede Terke·l, »lad Graveren
kun ringe alene, det er nu hans Bestilliug.«
«Behover I Knive eller Kopper til Høitidelig-
heden, saa kan de faaes tillaans hjemme, imod at I
svarer os til dem.«
»Tak Den, som byder,« svarede Terkel, »men
jeg maa see at hjaslpe mig med det, jeg har. — Hvad
er saa jeres egenlige Ærinde, Nabo ?«
Vent sad og svingede med Benene, hurtigere og
hurtigere, medens han betænkte sig paa Svar.
»·Der kunde nu ogsaa blive Spørgsmaal om En
til at gaa Jer tilhaande og passe Huset, siger Maren.
Vi har den Kirsten hjemme, det er en stor og mand-
drabelig Tos. I kan saae hende for Kosten og det,
hun slidcr. Hun er vant til at tage Alting nøie og
behaudig.«
»Tet er hun vist, men jeg kommer til at sige
nei endda. Jeg maa nu bjerge mig, som jeg kan.
Om Vorherre blot havde virket saa god at bestikke
mig et andet Barn end den lille vansore Statkel
derhenne, skulde jeg ikke klage, men hun er kun ringe
og ikke nyttig til Noget.«
Vent vendte sig om og saae en lille Pige sidde
sammenknnget i en Bnnke Hovlspaaner. Hendes An-
sigt kunde han derimod ikke see, det skjultes as et tykt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
