Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Da hun saae ham gaa til Døren, blev hun bange
og standsede ham.
»Skal· Du ud saa silde?«
»Ja, det seer Du jo.«
»Aa bliv hjemme iasten,« bad hun og strakte
begge Hænder op imod ham. »Det er saa silde i
Tiden, og Uglen han sidder oppe paa Skorstenen og
tuder, og Natten er Ingens Ben.«
»Pas Du dig selv og see, Du kommer i Seng,
jeg bryder mig hverken om Natten eller Uglen.«
»Aa lille Fa«erk gaa ikke ud,« vedblev Ellen og
slyngede sine Arme om ham for at holde ham tilbage.
»Inat saae jeg vor Moder lys-levende for mig i sine
hvide Ligllcrder, hun stod og vred sine Hænder og
strakte dem over mod Dig; det bæres mig for, at
der vil hændes enUlykke, hvis Du gaaer nd iaften.«»
»Slip mig! slip mig! Du Pukkelrygl« raabte
Terkel og hævede Armen for at slaa hende; men der
var Noget i Ellens Øine og bedende Mine, som
mildnede hans Vrede, han lod Haanden synke og stod
lidt og betænkte sig, derefter tog han Koften af igjen.
»Det kan ogsaa forrettes imorgen,« sagde han og
slukkede Lyset og gik tilsengs.
Næste Dag var det tredie Dvgn efter Fuldmaane
og netop den Løverdag da Vent havde spaaet Storm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
