Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
ned paa Tømmermanden, var hans Ansigt frygteligt
blegt, hans Legeme rystede, og det kostede ham Umag
at drage Veiret. Treeerne saae saa spvgelseagtige ud
i dette blege og blaalige Lys, nu da de begyndte at
miste Lovet, de lignede gamle Kirmper, der strakte
ham deres lange og truende Arme imode. Hvergang
han standsede lidt, var det, som om Nogen fulgte
efter ham, han syntes-, der lod Skridt, men naar
han saa vendte sig, blev det pludselig stille igjen, han
horte kun sit eget gispende Aandedrag og saae de
visne Blade hvirvle ned fra Grenene.
Kirret selv var en ndtorret Sump, omkredset af
gamle Egetraeer, der strakte deres knudrede og krumme
Grene til alle Sider. Dybere nede i Lavningen skod
en frodig llnderskov af Bog frem, hvis unge Stammer
endnu havde bevaret et tirt rvdguult Lov. Midt i
Sumpen laa en Mængde Steen henkastede, hvidgraa
i Maanelyset, begroede med et langt og trevlet Mos,
en af dem stod opreist over de ovrige som en Lig-
steen, et virldigt Elletree bredte sig hen over den.
Terkel standsede aandelvs og gispende, han torrede
Sveden af sin vaade Pande og kastede frygtsonnne
Blik omkring sig. Han kjendte godt Stedet. Det
var her, de havde drirbt den fremmede Heglekrirmmerz
oppe fra Elletriret stak endnu den lange, afbrudte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
