Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
»See nu blot, Du kommer afsted. Maanen hun
skinner klart og Stjernerne lyse, vi færdes i vor
lovlige Begjæring, os kan alt det Djirvelfkab ikke
gjvre Noget.«
De gik videre. Efterhaanden som de nærmede
sig Kirken, tog Soren kortere Skridt, oppe ved Taarnet
stod han stille.
,,Der har Du den ene Knippel,« sagde Vent,
»nu blot et Par Skridt til, saa Naglerne ud af
Tapperne, det skal snart virre forrettetz maaske der
vanker et (5.«)las Mde og en Konnnenskringle med
Smor paa til Belønning naar vi gaa l")j.em.«
»Fatterl Fatter!« raabte Drengen, »jeg skal ikke
have Noget af den Spadseren paa Kirkegaard i
Maaneskin. Vil Du vcrfe Taarnet om, saa gjør
det selv, jeg har ondt i min Mave, uh! —— der er
noget forgiftigt Toieri, som krhber omkring inde
i den.«
Med disse Ord gjorde han et Hop til Siden,
slog ud med begge Arme og galopperede i lange
Spring tilbage mod Byen.
Bent stod lidt og saae efter ham, derefter
aabnede han Kirkegaardslaagen og gik op til Taarnet.
En skarp Blæst strøg hen over Egnen, Skyerne joge
forbi Maanen i ilsom Fart, Tommermanden stod ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
