Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Skriget, kastede sin Knippel og saae sig om efter en
Udvei til Flugt.
Nedefra blev Veien spwrret af den Kommende,
han krob derfor høiere op paa Stilladset, han stonnede,
han skjælvede, en kold Sved perlede paa hans Pande,
hver Gang han saae sig tilbage modte hans Blik
den hvidklirdte Skikkelse, der et Øieblik forsvandt og
i det meste syntes at være ham ganske mer, efter-som
Maaneskinnet gik bort eller faldt ned over hende.
Vinden greb fat i hendes lyse Torklcede, naar det
flagrede omkring hende, faae det nd, som om hun
udstrakte Armene for at gribe ham. En dodelig
Mathed betog ham, medens han vedblev at stige
hoiere iveiret, Stilladfet gyngede, han naaede heelt
op til Spiret og standsede et Øieblik for at see
tilbage, den hvide Skikkelse fulgte bestandig efter,
langsomt og afmaalt, det var umuligt at tage feil,
desuden horte han hende under Forfolgelsen gjentage
de samme Ord: »Dit slemme Skarn!« Vent krob
ud paa Stikbjalkerne, greben af en frygtelig Rædsel
Pludselig udstødte han et Skrig, som gjentoges
nede i Kirken og ovre i Skoven. Han traadte feil
paa Bjcrlken, gled nd, standsede og gled igjen, et andet
Skrig fulgte efter det forste, derpaa faldt han ned
fra Bjckkkc til Bjaskke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
