Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
hun sit Haar af, den eneste Skjønhed, hun eiede, og
bragte det ned iSteendyssen i den Tro, at det skulde
frelse Dig.«
Terkel stirrede paa Lambo med aaben Mund og
den dybeste Overraskelse i alle Miner, han faae paa
Ellen for at sdge Bekræftelse hos hende, men hun
stod med nedslagne Oine og vendte sig til Siden.
Han traadte Barnet et Skridt nærmere og vilde
sige Noget, men Læberne skjælvede og dirrede, han
fik intet Ord frem, han tav og lagde sin Haand paa
Ellens Hoved, medens Lambo vedblev med en Røst,
der stedse lod blvdere og mildere:
»Siden Du aldrig har syntes om Ellen, saa
lad hende fra idag af komme hjem til mig, jeg er
en eenlig gammel En, men har nok til os Begge.
Jeg skylder ogsaa at gjore Dig Noget tilgode, Du
Lillel for dit kjønne Haar, det mistede Du, men det
voxer vel ud igjen, og Du har endda beholdt Noget,
der er bedre, Tn har dit fromme Sind tilbage.«
»Det var altsaa Jer og ikke Gudfader, der
talede bag Stenen?«
»Det kan gjerne være-, det var mig, men var
jeg Djævel for Dig inat, saa vil jeg være din
allerbedste Ben herefter. — Skal vi saa følges ad?«
Ellen blev blodrod, hun vovede ikke at see op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
