Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
»Jfald I ønsker det, skal det netop blive Eder, som
først naaer den hedsede Hjort.«
»Ja, kom, kom!« sagde den unge Prindsesse, »lad
os see, vi naae den for de Andre; kan Du hjcelpe
mig dertil, vil jeg ikke fortryde, Du fulgte mig, og
holde Dig for en bedre Karl tillige.«
»Jeg kommer da til at gjøre mit Bedste for at
naae eders Gnnst,« sagde Skytten, »iserr siden eders
Naade selv forlanger det.«
Han steg af sin lille rodbrune Hest, der fra det
Øieblik, han satte Foden til Jorden, stod saa rolig
som et Lam, han spændte Prindsessens Sadelgjord
fastere, derefter begyndte et Ridt, vildt og heftigt,
under hvilket Prindsessen uden synderlig Misfornoielse
saae den fremmede Mand ride lige ved hendes Side.
Det var hans Haand, der varsomt bøiede de truende
Grene bort fra hende, det var ham, der fulgte hendes
galopperende Hest, greb den, naar den snublede og
advarede hende for enhver Hindring paa Stjerne, det
var ham, der bestandig fandt nye Udgange, naar
Grene og Buske inde i Slovmgrket lukkede sig omkring
dem, det var hans Horn, der paa de aabne Veie,
jublende, klart og som en Seirshymne, gjentog den
gamle Kientpevise fra igaar, bestandig kun den samme,
det var endelig hans Øine, som trofaste, straalende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
