Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Hænder. Idet de Nidende joge forbi, udstrakte han
sin Stav og raabte:
»le den Vei! ad den Vei! der ligger han og
strækker Tungen ud af Fladen og gisper nede i
Mosen.«
»Hvad mener Du?« spurgte Skhtten.
»Den store Kronhjort, han, den hvide, som jeg
har kjendt i mange hundrede Aar, han har to af de
virrste Hunde i Nakken paa sig. Ret nu kan han ikke
mere.«
De Ridende joge hen i den betegnede Retning,
en langstrakt Mose udbredte sig «foran dem. Nede
ved det sivbegroede Vand laa Kronhjortem gispende,
kannpende med to store Hunde. Skytten gik ned og
endte denne Kamp, idet han stødte fin Kniv iHjortens
Bringe. Hundene viste Tænder og skikkede hylende
det faldne Dhrs Blod.
»Nu har jeg holdt mit Ord,« sagde Skytten.
»J er kommen først til Stedet og har vundet Prisen,
til Trods for den gamle Rigsraads fule Spaadom.
Er der mere, min naadige Herfkerinde har at befale?«
»Mere!« gjentog Prindsessen i en forunderlig
blod og bwvende Tone. »Hvis der var mere, vilde
Du saa lyde mig?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
