Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
den forsvindende Rykter. Da han var borte, skjulte
hun Ansigtet i sine Hænder og brast i en heftig
Graad.
Lidt efter kom Jagtselskabet til og udbrød i Lov-
taler over Prindsesfen.
Om Aftenen var der atter Fest hos Enkedron-
ningen. Da spadserede den unge Konge og Prindsesse
Elisabeth ude i Haven.
»Hvad er det, jeg hører om Dig, Søster min,«
sagde Kongen. »Dn rider om i Skovene og søger
Enrum. Hvem møder Du der, hvem er det, Du taler
med? det veed jeg ikke, men de mumle derom, jeg
veed blot, at Du glemmer den Agt, Du skylder mig,
din Broder, Kongen!«
»Du har Ret, den tænkte jeg slet ikke paa,«
svarede Elisabeth, »jeg huskede blot, hvad jeg skyldte
mig selv. Ja vist, lille Broder, drog jeg forleden
alene omkring i de store Skove, som Du siger, igaar
ogsaa, idag ligesaa; jeg talte med en Mand, som jeg
ikke kjender, og som jeg aldrig vil lære at kjende.
Hvad han har sagt, vil jeg heller ikke kunne forgjætte,
det føler jeg vist, og der vil heller aldrig være Nogen,
som kan sige det Samme som han. Nu veed Du
Alt det jeg selv veed, —- hvad saa videre? Jeg
«
c;
« :
« .-
,
,-
» .
.
».
)«c.
.’ss.
.t D
-
.
-
Ti !
.«, »
l« »
.-·k
.
«3i
, li;
.
, s
’ li
137 ·
s .
see
»
.
l4
»
11
l
-
ii
s-
«
1)
f
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
