Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
blive baaret hen over Pladsens Leergulv af ham,
hendes Øine-3 Lys blandede sig med hans, han saae
kun hende og tilhviskede hende omsider nogle Ord.
Præstens Son fra Uth smilede iaften, han syntes at
flyve bort med hende, og saaledes vedvarede deres
Hans til den sidste Tone af Orchesteret forstnmmede.
Hendes Bryst gispede efter Luft, men hun smilede
endnu og hendes Blikke vedbleve at soge hans.
»Komi« hviskede han, i den tilbedende Henrykkelse,
som ethvert as hans smukke Trin bar Prng as, »lad
mig fore Dig hen til en af (·Lsrirsbirnkene, til Musiken
begynder igjen. Ikke sandt! Lu danser jo den nreste
Hans med mig?«
»Med Dig alene og med ingen Anden,« sva-
rede hiin.
»Fortirl mig saa, hvem Du er; thi det veed jeg
da forvist, Du vil blot skuffe mig, og Du er ingen
Bondepige, endskjøndt Du siger saa.«
»Hvorfor ikke?« spurgte hnn, og stottede sig
fastere paa hans Arm, medens han førte hende nd
fra Dansepladsen. »Hoorfor ikke?« gjentog hun,
»siig det!«
»Dn er saa fin og fornem, dit Smil saa over-
modigt, dit Haar dufter og din Haand er saa hvid
og lille som et Barns.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
