Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
vi tales ved; fæster Du saa ikke mig, saa fcester jeg
maaske Dig, hvem kan vide det «
Efter disse Ord vendte hun sig om modd 2fficeren
og strakte ham sin lille Fod imode, for at han skulde
hjælpe hende op paa Hesten.
Prcrstesonnen stod som lynslagen, han hørte uden
at forstaa, han syntes ikke at fatte noget af hvad
han her saae.
,,Nu maa Han gaa lidt tilside, min Venl«
sagde en af Lakaierne, under den Larm, som opstod,
medens det øvrige Selskab steg tilhest. »Herskabet
kan jo ikke komme frem for Hatn»«
»Hvem er hun da, og hvad er hun?« stammede han.
D,en han talte til, saae forbavset paa ham og
hviskede: »Hvor har Han læst sin Geografi, siden
Han ikke kjender hendes Hoihed Prindfesse Charlotte
Louife, Prinds Christians fraskilte Genialinde.«
»Prindsesse Charlottel« gjentog han.
»Ja vist, see nu blot at komme afsted.«
Men Prastesonnen blev staaende, der gik pludselig
ligesom en blaalig Sky hen over hans blege Ansigt,
hans Læber skælvede, hans Øine syntes at blive større,
idet de mistede ethvert Spor af Udtryk, og glasagtige
stirrede frem for sig som i et uhyre tomt Rum, der
ikke frembod nogen bestemt Gjenstand at hefte sig paa;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
