Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
»Har jeg ikke sagt det, saa har jeg min Sjcel
tænkt det,« forsikrede Laust, »baade om hende og alle
andre Kvindfolk tilsammen, de due ikke stort. Derfor
er jeg bleven ved at vare Ugift, skjønt jeg har en god
Gaard og svcer Bedrift tillige. Kom og sid ned.
Bring os saa to Kander Viinl« raabte han til en af
Folkene, »jeg maa have en rigtig Forklaring, før jeg
kan raade Dig. Maaske Sagen ikke er saa farlig.«
Manderup tømte Halvparten af Knuden, sukkede
dybt og vedblev:
»Jeg har veeret Ane Albertsdatter en trofast
Huusbond, det hver Mand maa bekjende, jeg har søgt
at gjette alle hendes Ønsker, reist til Gilderne paa
Viborg Snapsthing med hende, saa ofte hun begjærte,
ogsaa betalt mange Penge for hendes Reiser til
Kjøbenhavn Hun boer i en næsten kongelig Pragt,
der er ikke den Adelsfrue i hele Landet, som sidder i
bedre Vilkaar.«
»Du har kostet svart paa hende,« indremmede
Laust »Det er vist. — Videre.«
»Jkke heller har jeg havt nogen anden Tanke
end hende, fra den Dag Præsten lagde vore Hænder
sammen.«
Laust Pallesen strøg sig med Haanden om Munden,
rommede sig og smilede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
