Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Dyoel!« men dem glemmer jeg heller aldrig. Det er
vist bedst, vi snakke tydsk sammen.«
Nu begyndte en Samtale, hvori han vexelvis
roste og udfrittede den Fremmede:
»Det er Skade, at kun saa Faa kan see hans
store Kimstfirrdighed, Mester. — Haven er jo staenget
af for alle Andre end den unge Frue, og hun kommer
her vel kun sjerldent. —- Hvem spadserer hun med? —
alene, altid alene? Jeg troede, den smaa Tonne Lunge
ogsaa kom her imellemstunder.«
Hollirnderen rystede paa Hovedet, det lod ikke tit
han vidste, hvem Tonne Lunge var.
Der kom en Kammerpige ned fra Havetrappen
med en Base, som skulde fyldes. Medens Urtegaards-
manden git’ hen og skar Blomster af, indlod Laust sig
i Samtale med hende.
»Naa hvordan har Du det saa, lille Lene Peders?
Godt? Ja man kan see det paa dine tykke, rede Kinder-.
Jeg har tænkt mere paa Dig end Du troer i den
sidste Maaned. Seer Du Lette: jeg begynder at blive
aflirgs nu og sidder en enlig Mand paa den store
Gaard, jeg kunde have Lyst til at tage et rask og
dygtigt Tyende til at bestyre mit Huusvirsen.«
»Jeg har det godt hvor jeg er,« svarede Lenel
»Her er dog saa stille og ensomt for Dig, der
11
—« I ——·———«»————— –——,-S-(.—....
–s——-——-—-s Y- . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
