Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Men Tonne blev staaende, hans Læber dirrede,
han ledte efter Ord og udbrod dæmpetr »Naar jeg
nu er borte, — jeg mener, at jeg vil sende alle mine
Tanker hertil, — hver Dag, hver Time,« tilføiede
han med større Frimodighed, — »bliver De vred, er
det altfor dristigt at bede Dem om et lille Minde til
Afsked — ——«
»Behøves der noget Minde?« spurgte hun hvi-
skende.
»Det allermindste,« vedblev han bønligt, »jeg
skal gjemme det troligt, slutte det ind i min bedste
Tanke, — De skal blive velsignet derfor.«
Ane betænkte sig et Øieblik, hun gik hen til
Bordet og tog ud afSyacsken den lille blaa og hvide
Taske, som Mandernp havde omtalt til sin Farbroder.
, »Derl« sagde hun, »gjcm den — hvis den har Værd
for Dem. — Gaa saal«
Tonnes Aasyn lyste af en ubeskrivelig Lykke,
men Ane saae det ikke, hun var gaaet ind i det
næste Værelse
Næste Morgen drog »Rosfolkene bort fra Hal-
kjaer, Tonne Lunge red i Spidsen for dem. Hestene
vrinskede, Hundene larmede iJndelukket, de mente der
skulde være Jagt idag. Manderup Due og Ane kom
nd paa Svalen og hilste paa de bortdragendeRyttere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
