Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
hun fattede sig, faae op, gik ham nærmere og sagde:
»Nu skal Du faae det at vide Altsammen. — Da
min Moder laa paa Sotteseng og var stædt iDodens
Vaande, kaldte hun mig hen til sig, lagde sin Haand
paa mit Hoved og hviskede: »Din Sti vil vist blive
eng og trang, mit eget lille Barn, for Du er fodt
med heftige og stærke Folelser, men naar det knuger
og boier Dig værst, saa glem ikke, hvad Slægt Du
stammer fra, det har altid været brave og hæderlige
Folk, Du vil hverken gjore de Døde eller de Levende
Skam. Husk ogsaa paa, at en Kvinde kan somme-
tider ikke være Herre over sine Folelser, men
over sine Handlinger maa hun bestandig
være Herre.« Det var min Moders Raad, da
Toden laa paa hendes Læber, jeg har husket det og
fulgt det. Lad os kun komme til Forklaring, siden
Du selv forlanger det. Hvad har Du gjort for mig,
min Huusbond, og hvad har Du været for mig? —
Du omgav mig med Pynt og Pragt og mente, at
dermed var det nok, saa tog Du Mandens Ret uden
nogensinde at bryde Dig om Hj»ertets. — Jeg var
alene, jeg græd, jeg led, mærkede Du det? — Jeg
længtes efter at trykke din Haand, faldt det Dig
ind? — Du drog omkring paa Marked og Thing,
Du deelte mit Selskab med dine Hestes, dine Hundes,
dine Drikkekammeraters.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
