Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
ham med sin ene Arm, greb i det Samme Dolken,
som hang i Jnnkerens Belte, og stødte den i hans
Bryst. Under Kampen var Axel falden over mod
Bordet, Lyfestagen vieltede, det blev mørkt i Værelset
Palle stod lidt og saae sig om, han knugede sine
Hasnder sammen over Hovedet og hviskede:
,,Herre Gudsaderl hvad har jeg gjort! — Nu
er jeg vist fortabt.« Derpaa flygtede han ud af
samme Dør, han kom fra.
Strax efter blev den anden Dor lukket op.
Fru Gyldenstjerne stak sit Hoved ind ad den. »Saa
er det skeet,« hviskede hun, »jeg hørte de sloges. Her
er morkt og stille, og det lugter af Lig. Det er
Døden, som ritger herinde.«
Da hun gik ind i Stuen, stodte hendes Fod
mod et udstrakt Legeme, hun horte et Suk og en
svag Røst som hviskede: »Moder! Moderl« — Men
hun sparkede til Liget og sagde: »Lig der, Da
Hundesonl hvad vilde Du imellem Blok og Øxe?«
J det Samme kom en Tjener med Lys. Fru
Gyldenstjerne vilde gaa, men Tjeneren nævnede et
Navn, som fik hende til at standse. Hun rev Lyset
ud af hans Haand, boiede sig ned over den Døde og
gjenkjendte sin Søn.
Det stak hende som en Orm, dette Syn, det var
MOHckq —3 .-sp -«...,·—- -9—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
