Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
»Jeg har frelst dit Liv, Du slemme Ulykkesfngll
men mere maa Du heller ikke vente af mig. —— Gaa
din Vei, Du kan ikke blive her længer.«
»Jgaar mindede J mig om, at jeg ingen Fader
havde og lovede mig Guld og grønne Skove, viis
nu J er min ædle Farbroder og hjælp mig. Jeg
holder af Ellen, det var hende, der fik mig sat i
Kloster, hende, der gjorde Stien jevn for den nogne
Fod, det er fra hende det Gode kommer, hvad der er
Fra i mig er Blomst i hende. — Nu veed J Alt,
og hvad J end siger og hvorlænge J staaer der og
ryster paa Hovedet, det nytter Altsammen ikke. lHjælp
mig! J er en barnlos Mand, jeg skal blive Jer en
kjærlig Smi, J snakker saameget om jeres Forfirdre,
jeg skal gjøre de Gamles Bedrifter unge. Hjælp
mig, find paa Noget, J skal blive velsignet derfor.«
»Der er Ingenting ved den Sag at gjore,«
sagde Jens, »hun kan aldrig blive din, lad de
dumme Tanker fare. — Der har Du en Pung med
Penge til den Rustning, jeg lovede Dig, og nede i
Stalden kan Du vælge Dig en Hest, som bærer godt;
kniber det engang siden, saa kom og bank paa, der-
med troer jeg nok, jeg har betalt min Gjæld til Dig
og din Fader; det nytter ikke, Du forlanger mere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
