Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Opus, og han er allerede kommen til Opns XVl,
tænk dog! — Det er min Nærværelse, sagde han
forleden, der fremkalder hans Begeistrings Kilde, mit
Blik lyser over ham, som Solen over en Blomst,
min Røst, mit Smil kalder Melodien frem i hans
Hjerte, eller saadan noget lignende. — Men hvad
forstaa de graa Haar sig paa det?« vedblev hun og
sprang hen til Hofjirgermesterem let og gracios som
et Egern, lagde begge Hænder om hans Hoved, kys-
sede ham, vuggede sig paa hans Skjød og vedblev:
»Hvad skal det stakkels Menneske blive til uden mig,
kan vi sorsvare, at myrde et Talent? — det vilde jo
vasre grusomt. — Saa sendte jeg ham en Indbydelse
i dit Navn. Imorgen er det hans Fødselsdag i den
Anledning skal vi have den store Middag, efter Bordet
siger jeg ja til ham. Nn veed Du Alt. Det er den
rene Sandhed, Papal hvis Du ikke er svd og giver
dit Samtykke, og dernæst holder en af disse udnnrrkede
Taler for os, Du er saadan Mester i, saa bliver jeg
syg, jeg døer-, Du kan ligesaa godt strax gaa hen og
bestille min Begravelse.«
»Men Du gode Gud! en Kunstner, en Fiolin-
spiller!«
»Et uhyre stort Geni, og saa disse magelose
Øine, naar han blot seer paa mig, straale de af Lykke.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
