Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
dertil. Alle kjendte den lille, fede og rødkindede
Mand, med en Tyrepisk under Armen og en sort
Hat, med en veirslagen, gammel Fjer paa Hovedet.
Han lo for et godt Ord, nikkede og hilste paa
Enhver og talte med Ditmarskerne som med sine Lige.
J Feide og Krigstid lukkede Gorres fin Port,
drev Kreaturerne ind fra Marken, og holdt sig
hjemme, til der kom bedre Dage, saa red han ud
og handlede paany.
Da Ditmarskerne havde slaaet Kong Hans i det
ulykkelige Aar 1500, droge de til Tielenborg, stormede
Slottet og sloifede det, derefter gjorde de Jndfald i
Holsteen, plyndrede og brændte overalt. En Morgen-
stund, i Slutningen af Fasten, gik en Hob forbi
Ratlovs Gaard; den var lukket, Pælebroen draget
op og Porten stænget. De blæste i deres lange
Kohorn og forlangte, at Vrer skulde lades ned,
ellers vilde de brænde Gaarden af. Efter denne
Opfordring kom Gorres Natlovs runde Ansigt tilsyne
oppe i et af Glamhullerne Han nikkede nok saa
fredsommeligt og hilste til alle Sider, han kjendte
jo næsten hver Mand i Flokken.
»Ach lewe Liitl« raabte han, ,,1vat den Diiwel
er det, J tænker paa? Wenn J plyndre min Huus-,
hvor skal jeg saa faae Penge fra til at betale jeres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
