Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Folk som bo i Nærheden vaagne op af deres Søvn, og
hører dem stonne og jamre sig derude og Kanonskuddene
og Seirsraabet: schlag den Mand dodt! — 1506
begravede vi vor Fører, gamle Volf Jsebrandt midt
i Volden, det var efter hans Raad den blev opkastet,
de meente, han skulde give Stedet Fred, men Gjen-
gangerne blive ved at drages med hverandre. Vei-
farende, som gaa ad Hammen i de klare Nætter,
have seet Junker Slenz komme hnjende med hans
Gardet Wahr di Buer, de Garde kuth — og synke
sammen og vække sig i Mudderet foran Graven.
De saae lange Reimer fra Vimerstad stikke Helle-
barden gjennem Junkerens Pantser og drage ham
ind over dolden — Saadan varer det ved til det
dages, da synke de tilbage i Mosen igjen, Landet
bobler og Sivene raske, man mærker ikke mere til
de Døde — — Hvad forstaaer Mennesket vel af
det der skeer omkring ham?« foiede han til og faldt
i Tanker. — »Maatte jeg- blot, som jeg helst vilde,
saa gik jeg op og bankede paa de sorte Brodres»
Klosterport i Meldorf og bad de fromme Munke
tage imod mig der.«
,,Hvad vilde Du hos dem?«
»Lcere hvad de veed, fylde min Sjæl med det,
der staaer i deres Bøger, og blive til en lærd og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
