Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
,,;lu Tul« sagde han endelig, da han træt og
udmattet lod Kaarden synke.
»Jeg forstaaer mig ikke paa at fægte,« sagde
Viben, »men det seer saa let Ud, det lader sig vel
lære«
»Ja naturligvis,« svarede Jan med et uheld-
varslende Smil, »det kommer ganske af sig selv, saa-
snart man blot faaer Kaarden i Haanden.« — Han
satte Viben i Stilling, rettede lidt paa ham og viste
ham Haandgrebene, tilsyneladende med stor Omhu
og Iver. — »J skal se, det gaaer. J er adræt
og hurtig, — boieligt Haandled! — prægtig Stilling!
— J kan det jo allerede.«
Efter denne Opmuntring stillede han sig lige-
overfor ham og holdt sig i Begyndelsen rolig dækket,
som om det kostede ham Møie at værge sig. Viben
blev dristigere, derpaa gjorde Jan hurtig og efter
hinanden en Mængde Udfald, uden tilsyneladende
at bevæge sin Kaarde synderligt, men tillige saaledes,
at han hvergang tilføiede Viben et heftigt og smerteligt
Stød. Viben blev blodrød,— Sveden perlede paa·
hans Pande, han greb fastere om Kaar-den og bed
sine Tænder sammen. Uden noget Begreb om at
dække sig, hævede han sit Vaaben til Slag og søgte
at komme ind paa Livet af Jan Gyge. Jan smilede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
