Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
haanligt Hovedkast og rynkede sine fine Øienbryn,
,,jeg kan ikke lide ham, — naar Du vidste, — lad
os ikke tale om ham. — Hvorfor jeg ikke vil skrifte,"
— hun rykkede sig nærmere til ham og vedblev
hviskende, »jeg skal fortælle Dig, hvad jeg aldrig
har fortalt nogen Anden; — jeg troer ikke paa det,
de lære os, disse hyklende Munke, de prædike Mild-
hed og Naade, medens de brænde deres Fjender,
de bekjende med deres Mund, det de fornægte i
deres Hjerte, — og deres Helgene, — jeg har paa-
kaldt dem og Moder Maria i min Nød, naar Du
vidste, hvor bonligt jeg bad dem om Hjælp — ingen
vilde høre mig. Jeg fæster endnu mindre Lid til
de dumme Afladsbreve, de reise med ideres Kister»««
Viben stirrede paa hende med aaben Mund og
dyb Forbavselse i alle Miner. »Du afskyer Pater
Augustinus, Du troer ikke paa den gode Jomfru
Maria, heller ikke paa Sanct Georg og Sanct
Valentin! — Du maa være ilde faren, Beatel«
»Siig ikke det,« hviskede hun med straalende
Øine, »mens jeg var hos de graa Søstre har jeg
hørt den Gud forkynde, som jeg troer og bygger
paa. — Til Bremen kom Henrik Møller kaldet
Zypthen flygtende fra Antwerpen, og nogle fromme
Borgermcend fik ham overtalt til at holde en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
