Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
behøver Du ikke at følge længer, min fromme Søn!
herfra ligger Egnen aaben og lys for mig i det
klare Maaneskin Alle Helgene vaage over Dig!
Bliv ved at vandre den Vei, der fører til Frelse.
Din Lod er velsignet; thi Du er valgt til Frelse
for Gorres Ratlovs værkbrudne Søn«
Dermed skiltes de. Augustinus red over mod
Meldorf. Viben blev længe holdende og saae efter
ham. Da han kom tilbage paa Heden, lod atter
den Syges Skralde, og Dreyg Jødeken reiste sig op
fra Løvbunken·
,,Kommer J der igjen!« udbrød han i den
forrige hæse og spottende Tone. »Hvormange Løgne
har han nu bildt Jer ind om mig, den fromme
Prior! Jeg er spedalsk, den, jeg rører ved, er for-
tabt, ikke sandt! Broder Anastasius har sagt det,
Alverden troer det. Den Ene er lige saa god som
den Anden, — min Salighed! ikke en sur Sild
værd alle tilhobe.«
»Er J da ikke syg og lidende?« spurgte Viben-
,,Hvorfor spørger J derom i en saa ynkelig
Tone? — Det skal være Deltagelse, J føler for
mig, ja vist! gaa Fanden i Vold! Det er Nys-
gjerrighed, ikke andet. — Nei, nei, for hede Helvede-!
jeg er hverken syg eller spedalsk, jeg vidste blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
