Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Kay var henrykt over disse Historier, som al-
drig fik Ende. »Dem skulde Beate høre," sagde
han en Dag. »Hun har en Bog, hvori hun skriver
gamle Viser og Sange op."
»Saa tag hende med herud,« svarede Viben,
»min Historie bliver ikke ringere, fordi der er To,
som hører paa den. Hun kan da ogsaa faae at se,
hvordan Du har lært at bruge Springftokken, for
nu er Du nok snart bleven min Mester, Du!«
Om Aftenen forlangte Kav, at Beate skulde
følge med næste Dag. Fru Merveds Indvendinger
nyttede ikke, Veate fik Lov at tage med, og hver-
gang dette gjentog fig, havde Viben endnu flere Hi-
storier at fortælle end sædvanlig
Om Middagen, medens Solen brændte, droge
de ind i Skoven. Under Skyggen af de gamle
mosbegroede Træer, der strakte hverandre de knu-
rede Grene imøde, havde Odins Præster engang
sunget deres Hymner, medens Folket lyttede, og
Offeret stod og rystede og ventede foran Alteret.
Stenene laa der endnu, kastede omkring til alle
Sider, overgroede af Vedbende, eller nedsunkne i
mange Aars vissent Løv. Firbenene kigede ud af
Revnerne, en Grævling havde dannet sin Hule oppe
paa Høien. Der hvilede en dyb og drømmende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
