Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
endda var det Værste, men saa at høre den evige
Medlidenhed, disse Trøstensord, Alle komme med,
jeg kunde slaa dem ihjel for at blive fri derfor. —
Hvad kan Religionen lære mig, andet end Forsageler
hvad er Retfærdighed? Er det retfærdigt at lade
mig lide et helt Liv igjennem, uden at jeg har for-
seet mig? — Han taler til mig om en anden Verden,
den gamle, snovlende Munk, lad ham sige mig,
hvorfor jeg blev sat i denne. Jeg forlanger ikke
saameget, ingen anden Glæde end den, J nyde. —
Jeg vil leve, leve!« raabte han i den dybeste For-
tvivlelse og strakte Armene iveiret, ,,leve en lille
Smule, som alle J Andre.«
»Har Du altid været syg og lidende?« spurgte
Viben.
Kay saae op og rystede paa Hovedet. »Tysl
hviskede han, »tal aldrig derom. Da jeg var en
lille Dreng, gik min Fader en Aften og legede med
mig, han løftede mig op paa sin Skulder, slyngede
mig over sit Hoved, jeg gled ud af hans Haand og
faldt ned paa Gulvet, det kunde han ikke gjøre ved,·
jeg skulde have holdt bedre fast. — Det var, som
om Noget brast inde i mig, fra den Stund blev jeg
syg og det har aldrig været rigtig godt siden, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
