Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
»Ja vist, naar jeg blev forvandlet til en fornem
Jomfru, blev rig og pragtfuld, saa blev jeg deilig
tillige. Du kunde ikke modstaa mig, jeg skulde sno
Tig om min Lillefinger, jeg skulde læse ethvert
Ønske ud af dine Øine, men først og fremmest maatte
Du lystre mig. — Det kan vi tale om siden. Nu
fremad, fremad! sidder jeg ikke kjont tilhest, jeg er
en villig Lærling i hvad der behager mig. ——— Hele
Verden er min, alting kalder paa mig, og der er
længe til Middag, for ride vi ikke tilbage.« Hun
ledede sin Hest ind over Heden og gav den Tøilen,
Viben og Kay fulgte hende, hver paa sin Side.
Foran dem sprang en Harekilling op fra en gammel
Agerreen, lagde Ørerne tilbage og pilede hen
igjennem Lyngen. Langs med Grøftekanten løb en
Agerhone med sine Kyllinger, den Gamle forst, alle
de Smaa bagefter i en Række og rokkende til begge
Sider, de holdt trolig ud med Moderen, hvilket dog
ikke hindrede dem i af og til at gjøre et vældigt
Hop iveiret, for at snappe en Flue, der sad paa
Græsstraaene »
Samme Aften stod Viben inde hos Kay med
Hovedet ud af den lille Aabning, som vendte mod
Gaarden. Ligeoverfor gik Beate omkring i sit Kam-
mer. Hun havde nylig sunget en Sang om Ridder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
