Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
Hestene inde i Stalden rystede deres Jerngrimer,
Maanen blev borte bag Skyerne og kom frem igjen,
den havde nu naaet Beates Kammer, en bleg og
blaalig Lysstribe faldt hen over det hvide Forhæng
i hendes Vindue, Kornhuset vedblev derimod at
være indhyllet i Mørke
Medens Viben stod og ventede, forekom det
ham, at en svag Lys-straale blinkede frem igjennem
Dvraabningen nede ved Kjælderen, den tiltog, idet
han nærmede sig. Han gjorde et Spring, naaede
Trappen og stødte til Døren, den var lukket ilaas;
men indenfor lød et dæmpet Skrig, et nyt Stød
sprængte Døren, han befandt sig nu i Ratlovs Viin-
kjælder.
Midt i en lav Hvælving af store, utilhuggede
Granitsteen, laa en Mængde Tonder og Ankere; i
en Krog under Loftet hang en Staldlygte, hvis Dør
var lukket op for at gjøre Lyset stærkere Lygtens
Skin faldt lodret ned over en sammenbøiet Skikkelse-
som sad paa en Tønde, indhyllet i en vid Kappe,
og støttende en stor Kande paa begge Knæ, medens
hans Ansigt var vendt mod Jndgangen med et Ud-
tryk af den dybeste Forbavfelfe· Det var Jan Gyges
bekjendte Træk, som stirrede ham imøde Et Øieblik
syntes han at betænke fig, i det næste lod han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
