Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
«ved Hademarschen, standsede Kongen og saae ud
over Egnen Efteraarets Guld var spredt over
Skovene foran ham, Vinden jog omkring med det
faldne Løv, men det var ikke derpaa, Frederiks Øine
hvilede. Han vedblev at stirre mod Vest ind i
Landet.
»Kom herhen Du!« sagde han til Viben. »Det
er altsaa Ditmarsken dernede?«
,,Ja,« svarede Viben, »andet er det ikke, Moser
og Banker og flade Enge, hvorom vi daglig maa
slaaes med Havet Der boer det Folk, som ikke
tager Plads op for Nogen og ikke forlanger bedre,
end at leve deres eget Liv og do i Fred, naar de
kunne faae Lov dertil-«
Kongen svarede ham ikke, han blev holdende
paa det Overste af Bakkenz et mørkt og bittert Minde
foer igjennem ham og rynkede hans Bryn, medens
han vendte sig mod Viben.
»Hvor ligger Hemmingsted og Dusinddyvels-
varf?«
Da Viben viste ham Retningen, hævede Frederik
Armen og truede med den knyttede Haand over mod
Stedet. Viben greb hans Haand og trykkede sine
Læber paa den.
»Lad dem være, naadige Konge og Hertng, lad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>