Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
»Men Abbeden tilgiver aldrig, at jeg røber
hans Ærinde«
,,Han vil blive mere vred over, at Du aldrig
faaer det Udrettet. Jeg forbander Dig til, Du skal
blive siddende i din Vælling, til Du siger mig Alt
hvad jeg vil vide-«
Munken gjorde atter et Forsøg paa at arbeide
sig hen mod Holmen. Vandet slog op omkring ham,
og han sank dybere i. Dreyg Jadeken stod paa sin
Tue og støttede sig til Gjærdestaven· Den opgaaende
Sols Lys faldt hen over hans Ansigt, det saae
spottende og ondskabsfuldt ud. Pater Anders
stønnede og raabte om Hjælp, han-3 Skrig gav
Gjenlyd inde i Skoven. Dreyg brast i Latter.
,,Ræk mig Stangenl ræk mig Stangeni« raabte
Munken, ,,saa skal jeg skrifte, men kom først lidt
nærmere herhen; se Dig om, at Jngen staaer og
hører hvad jeg siger.«
»Du kan være rolig. Nu ligge de Allesammen
og gabe hjemme under deres Dyner, eller drømme
om nye Kjeltringestreger for den næste Dag. Det
er kun mig og min kjære Broder Anders som vaage.
Hvad var det saa, der drev Dig ud i Mosen paa
fastende Hjerte?«
,,Jeg skulde ned til Prior Augustinus Torne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
