Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endelige Udtryk for alle disse Følelser brast hun
pludselig i Graad, og hendes Legeme skjælvede, medens
hun klyngede sig op til ham, derpaa traadte hun
tilbage og kastede Hovedet iveiret, freidig, livsglad
og overgiven som altid før, hun strøg sine opslaaede
Kjoleaermer ned, tog en Strippe Vand og slukkede
Jlden paa Skorstenen.
»Saa ikke mere for denne Gang,« udbrød hun
med en komisk Høitidelighed og lo i samme Øieblik
»Et maa Du love mig, tal ikke et Ord derom til
Moster eller nogen Anden, før Budet kommer.«
Uden at oppebie hans Svar ilede hun ud af
Vaskerhuset, løb over Gaarden og forsvandt inde i
det lille Kammer, der gjemte saamange af hendes
forsvundne Sorger.
Lidt efter Middag kom en Munk vandrende op
ad Veien fra Hanerov til Ratlovs Gaard. Hans
ene Skulder stod et Stykke høiere iveiret end den
anden, og hans magre Ansigt syntes at paakalde
- tedlidenhed, selv naar han ikke talte. Han hørte
til Tiggermunkene fra Helligaandshnset i Kiel og
var udsendt paa Vandring for at indsamle milde
Gaver til sit Kloster. Han bar en lang, hullet Kofte
og en bredskygget, gammel Hat, som faldt ham ned
over Ansigtet. Om Livet havde han spændt en Sele,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
