Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Skulder og saae med talende Øine ned i den aabne -
Juvelceske· Efterhaanden som Henrykkelsen tiltog,
omsluttede hun hende med begge Arme, trykkede
hende tilsidst op til sig og kyssede hendes Haar og
Pande gjentagne Gange. Gorres greb hendes Haand
og vedblev at klappe og kjærtegne den. ,,Du er
mit eget, søde Barn!" hviskede Fru Merved dybt
bevæget, »Vorherre itcegtede mig en Datter; men
han velsignede mig med Dig i hendes Sted.«
Viben stod i en Krog, alvorlig, tavs og op-
mærksom paa Alt hvad der foregik, længst borte-
men dog den iForsamlingen, som Beates Øine oftest
fandt Vei til.
»DU reiser da ikke fra os, lille Beate,« sagde
Gvrresy »det vilde være mig en gruelig Hjertesorg
Jeg har nu vænnet mig til dit rare og kjønne Ansigt,
jeg kan slet ikke undvære at se paa det.«
»Hvi3 Du vil bort, staaer Alt færdig,« sagde
Povisch. »Vi skal snart faae luftet den mugne Luft
ud, kan Du tro; naar Du vil, kan jeg føre Dig ind
paa Gaarden og overantvorde Dig Nøgle, Laas og "
Slaa, — der er Du ogsaa nærmere ved mig, din
Formynder. «
»Reise bort, « gjentog Beate med et Blik paa
Viben, »tage fra Dig og fra Moster, som altid har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
