Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
»Mørket falder tidligt paa nu, det er godt at
have Vaaben med i disse urolige Dage.«
»Hør, hvor det rasler under Koften,« vedblev
Jan, da Viben steg til Hest, »det klingrer næsten,
som J bar paa en Pantserskjorte«
»Om saa var. Folk fra Marsken forstaa at
bruge deres Svær, det veed J af egen Erfaring.«
»Hvis Husbond kommer hjem og spørger om
sin gode Hest, hvor skal jeg saa sige, den er henne?«
,,Siig, den er Fanden i Vold,« svarede Viben,
idet han red bort og kastede sit Blik op mod Svalen·
— Der stod Beate, indhyllet i sin brune Maarskinds
Kaabe, hun foldede sine Hænder over Brystet som
til en Bon, men drog sig hurtig tilbage, da Jan
Gyges Øine mødte hende-I.
Veiret var mørkt og taaget. Der faldt en fin
Støvregn, og inde mellem Træerne skjultes Veien af
vissent Lov. Viben red hurtigt til, hans Aasyn Ud-
trykte Alvor og Bestemthed, hans Bryn vare rynkede
som en Mands, der har fattet sin Beslutning
Nede i Krattet ved Hademarfchen lod den Spe- "
dalskesz Skralde, og Dreyg Jødeken kom krybende Ud
af en lille Hytte, han havde reist sig i Efteraaret
af Grene og Græstørv.
»J rider hurtigt,« raabte han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
