Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
veie min Kamp med den Magt, mod hvem jeg stred-«
— Han vilde have sagt mere, men Viben kom idet-
samme jagende henimod dem. Seirens Jubel laa
i hans Stemme, da han raabte:
»Nu er det ovre. Den Bom var den første,
men den lukkede ikke rigtig. Afsted igjen! — det
klarer op iVeiret,« vedblev han i samme opmuntrende
Tone, hvori han nylig havde prist Mørket og
Taagen. »Maanen stikker sit gule Ansigt ud af
Skyen, det tyder paa Lykke, saa se vi idetmindste,
hvem vi faae at bestille med. Sporerne i Siden,
Bartell histhenne har vi Skoven, bag den ligger
Grændsen, og der er al vor Nød tilende.«
Bartel svarede ikke, han sad og saae paa Viben-
Der var noget aldeles Nyt og Fremmed for ham i
hans- Vroders Adfærd, i denne Færdighed i Vaaben-
brug, i denne kjække Sorgløshed og Overlegenhed,
der lod ham besindig og rolig som en Mand, der
kjender Faren, snarraadig og bestemt som den, der
allerede ofte har beseiret den. Viben syntes at voxe
under hans Øine
Medens han fordybede sig i disse Betragt-
ninger, gav Viben Agt paa Ahlefeld. »J Grunden
holder han ikke af mig, den Adelsmand,« sagde han
til sig selv. »Jeg staaer ham i Lyset iaften, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
